Militæret er en del af statens voldsmonopol. Det løser sine opgaver med midler og på måder, som uden for krigens kontekst ville være ulovlige og uetiske. Derfor har filosoffer længe diskuteret, hvornår krig kan være retfærdig, hvem der må føre den og hvordan eller om den kan føres etisk. Det var også spørgsmål som ”skyd eller skyd ikke” under udsendelser som kampsoldat i Irak og Afghanistan i 00’erne ledte mig til filosofien.
Jeg er egentlig uddannet officer fra Hærens Officersskole i 2005 og læste først senere filosofi på Københavns Universitet. Filosofien gav mig et sprog til at undersøge de særlige kendetegn ved den militære profession. Dette førte til en ph.d. i filosofi, som jeg forsvarede i 2023. I dag arbejder jeg videre med denne forskning som forskningsleder ved Forsvarsakademiet. Jeg er stadig officer og har uniformen på til daglig.
Den britiske militærhistoriker Michael Howard har sammenfattet to grundlæggende udfordringer for den militære profession og dens beslutningstagere:
For det første er hans (sic!) profession næsten unik ved, at han måske kun skal udøve den én gang i livet, hvis overhovedet så ofte. […] For det andet er det at drive en hær så komplekst, at det er tilbøjeligt til at optage hans sind og færdigheder så fuldstændigt, at man glemmer hvad den egentlig drives for.
Howards første problem er, at militæret sjældent bliver indsat. Vi træner og øver, men mangler feedback fra virkeligheden, der kan korrigere fejltagelser. Derfor må militæret studere krigshistorie og simulere fremtidige konflikter gennem øvelser. Dette skaber en risiko for cirkelslutninger, hvor man gentager egne antagelser i stedet for at udfordre dem. Det andet problem er, at det store fokus på drift og ledelse kan overskygge formålet med militæret. I fraværet af krig eller hyppige øvelser kan den militære praktiker miste blikket for, hvorfor organisationen må adskille sig fra andre statslige myndigheder.
Et af militærets svar på disse udfordringer er doktrin. Ifølge NATOs terminologidatabase er doktrin “de grundlæggende principper, hvorefter militære styrker udfører deres handlinger for at opnå fastsatte mål. De er autoritative, men kræver dømmekraft i deres anvendelse.”
Formel doktrin er skriftlige manualer som alt fra abstrakte spørgsmål som krigens (angiveligt) grundlæggende natur til meget konkrete forhold som formatet på en operationsordre.
Men i praksis er der forskellige opfattelser af, hvordan denne doktrin skal forstås og anvendes. NATO har sine egen doktriner og mens medlemslandene har forpligtet sig til at indordne sig, så udvikler flere nationer deres egne nationale og værnsspecifikke udgaver. Uden en fælles officersuddannelse på tværs af NATO opstår der nationale oversættelser fra NATO doktrin og til national doktrin (og omvendt) samt fra dokument til praksis, hvilket kan skabe variation i beslutningstagningen såvel som variationer i hvordan officerer med forskellige baggrund forstår det selvsamme doktindokument.
Hvor grundlæggende er de grundlæggende egentlig? Hvad betyder det, at doktrin er autoritativ, og hvordan udvikles og anvendes den professionelle dømmekraft?
Det er denne oversættelse fra doktrin til praksis, der interesserer mig. Hvor grundlæggende er de grundlæggende principper egentlig? Hvad betyder det, at doktrinem er autoritativ, og hvordan udvikles og anvendes den professionelle dømmekraft?
Min tilgang er empirisk. Som officer og forsker ved Forsvarsakademiet kan jeg ofte få adgang til hovedkvarterer, hvor jeg kan observere, hvordan uddannelse, beslutningstagning og øvelser foregår i praksis. Det er dog ikke uden udfordringer at forske i og med klassificerede oplysninger, og nogle observationer kan derfor ikke offentliggøres.
Jeg interviewer også militære chefer for at forstå, hvordan beslutninger træffes, og hvordan doktrin bliver til konkrete planer. Disse interviews kan være udfordrende, da cheferne ofte har travle skemaer og er vant til at præsentere velpolerede dagsordener.
Det filosofiske arbejde er inspireret af science and technology studies og en forståelse af at doktrinære forståelser og professionel dømmekraft, såvel som helt ordinære arbejdspraksisser som standard operating procedures eller PowerPoint templates, er med til at forme hvilke operative virkeligheder der kan eksistere og hvilke der bliver ekskluderet.
Jeg håber at endnu flere filosoffer vil finde interesse i den miltære praksis. Vi har brug for jer.
Forståelse af oversættelsen kan dog ikke ske uden at jeg er velfunderet i den skriftlige doktrin og de koncepter, som ligger bag. Det er til dels klassisk begrebsanalyse men også her kan man følge en tilblivelses- eller oversættelseesproces, hvor noget som for år tilbage var meget kontroversielt i dag er (militær) common sense blandt andet fordi det er kommet ind i den skrevne doktrin og officerne under uddannelse blevet undervist i det.
Den norske officer og filosof Harald Høiback har beskrevet studiet af doktrin som værende i en ”pre-paradigmatisk periode af spekulation” hvor både de militære praktikkere såvel som de (ret få) akademikere ikke diskuterer hvad svarene på de videnskabelige spørgsmål måtte være. Vi prøver at forstå hvad spørgsmålene overhoved er.
Jeg er meget enig med Harald i den udlægning og håber at endnu flere filosoffer vil finde interesse i den miltære praksis.
Vi har brug for jer.
